Nyheder Historie Litteratur Forskning Kultur Links Info
 

Forskning - specialer

Grønlandskortet.
En undersøgelse af Grønlands funktion som forhandlingskort i det dansk-amerikanske forhold 1945-1961
(676 kb PDF format)
© Anders Midtgaard 2007

Specialet undersøger i hvilke grad skiftende danske regeringer brugte indrømmelser over for amerikanske ønsker i Grønland til at opnå amerikanske indrømmelse af betydning for det sydlige Danmark. Hovedkonklusionen er, at danske regeringer var overraskende tilbageholden med at stille USA indrømmelser i Grønland i udsigt til gengæld for amerikanske indrømmelser af betydning for Syddanmark i perioden 1945-1961.

 

Reformer af den russiske hær 1992-2005 (763 kb PDF format)
© Jesper Hasseriis Gormsen 2005

Fra indledningen:

"Hvorfor har det russiske militær i tidsrummet 1992-2004 ikke undergået
større forandringer end tilfældet er?
Ved at stille det spørgsmål håber jeg at kunne svare på, om nogen enkeltfaktor er istand til at forklare reformtempoet og om forklaringerne skal findes inden for periodeneller udenfor. Det er min tese, at forholdene i den russiske hær ikke skyldes underfinansiering eller arven fra Sovjetunionen, men snarere politiske beslutninger og undladelser efter dens sammenbrud."

 

"Tjekkoslovakiets eksempel" (1,7 mb PDF format)
Et etnologisk bidrag til debatten om kommunisternes kultur og den kolde krig
© Lasse Kristensen 2005

Fra indledningen:

"Formålet med denne fremstilling er at undersøge de konkrete relationer mellem kommunisterne og deres sympatisører i de skandinaviske lande på den ene side og et folkedemokratisk regime på den anden side i lyset af de ideologiske brydninger i begyndelsen på den kolde krig. Tjekkoslovakiet vil være mit eksempel. Jeg skal senere i denne indledning uddybe hvorfor. Skandinaviske – først og fremmest danske – kommunister og såkaldt progressive intellektuelle vil være at finde i den anden ende af denne relation. Jeg skal i løbet af hele fremstillingen forsøge at uddybe både de særlige og de fælles træk ved de skandinaviske kommunister i lyset af deres forbindelser til Tjekkoslovakiet. De ideologiske såvel som de militære fronter i den kolde krig blev hurtigt trukket meget skarpt op. Krigens logik var os imod dem. Når vi retter blikket mod de kulturelle processer, der til sidst endte i den totale, globale krigssituation, er det derfor vanskeligt, at se dem som andet end forstadier til den senere frontdannelse. Den uheldige konsekvens heraf er, at det ser ud som om, det ligger i ideologiernes egen bestemmelse, at de nødvendigvis må ende i en skånelsesløs krigerisk konfrontation, hvorfra kun den ene part kan gå ud som sejrherre. Og fra hvilket perspektiv den tabende ideologi – i den bibelske forstand den onde, da det gode jo altid vil sejre – nødvendigvis må henvises til historiens losseplads. Det er ikke hensigtsmæssigt for en forståelse af ideologien og dens praktiske funktion i krigen."

"De Forenede Nationers fredsbevarende operationer i historisk perspektiv"


Efter et tilbageblik på internationale bestræbelser på at sikre fred og sikkerhed, vil FNs midler til at markere sig som global aktør i overensstemmelse med Pagten blive analyseret og diskuteret i lyset af vekslende magtpolitiske konstellationer.
© Max Veltzé

Fra indledningen:
"Jeg vil i dette speciale se nærmere på FNs virke som konfliktløsende aktør, dvs. hvilke militære midler FN har benyttet sig af i sin levetid, da organisationen ikke kom til at fungere som tiltænkt pga. supermagtsspændingerne i Sikkerhedsrådet. Specialets omdrejningspunkt vil være den del af FNs fredsstøttende processer, der omhandler fredsbevarende operationer. Organisationens civile aspekt vil dog blive berørt perifert.

Opgavens problemafgrænsning drejer sig om Pagtens indhold i henhold til den reelle udvikling i militær sikkerhedspolitik, og om FN gennem de fredsbevarende operationer har opfyldt sin målsætning om opretholdelse af international fred og sikkerhed. Denne problematik kan anskues ud fra to teoretiske skoler: Den realistiske skole, der siger, at FN ikke har nogen betydning for opretholdelse af international fred og sikkerhed, og den idealistiske skole, der siger, at FN har betydning for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Realisterne hen-viser til, at væbnede konflikter har fundet sted, og fortsat finder sted, trods FNs eksistens, hvorfor FN i sin helhed må betegnes som en fiasko. I modsætning hertil fremfører idealisterne, at FN trods væbnede konflikter netop har formået at tilpasse sig disse og formået at agere i de forskellige konflikter verden har været vidne til. Tilpasningen blev bl.a. gjort i form af fredsbevarende operationer. FN har gennem dette værktøj formået at tilpasse sig udviklingen i typen af konflikter."

"Because it is there" (984 kb PDF format)
En undersøgelse af John F. Kennedys beslutning, i maj 1961, om en bemandet månelanding, på baggrund af det amerikanske rumprogram 1957-1963
© Niels-Arne Hansen 2005

Fra indledningen:
Mankind is drawn to the heavens for the same reason we were once drawn into unknown lands and across the open sea. We choose to explore space because doing so improves our lives and lifts our national spirit. So let us continue the journey
Med disse ord indledte præsident George W. Bush i starten af 2004 en ny æra for amerikansk rumforskning. Med en ekstrabevilling på ca. 1 milliard dollars skulle den amerikanske rumfartsorganisation, National Aeronautics and Space Administration (NASA), i løbet af de næste 30 år til at bygge rumstationer, nye rumfartøjer og sende mennesker til månen. Igen. Med den nye plan for USAs rolle i udforskningen af verdensrummet trak Bush linjer tilbage til dengang i 60’erne, da USA satte sig som mål at komme til månen, og fuldførte det. Den rejse, som Bush ifølge citatet ovenfor ville fortsætte, startede officielt da Kennedy i en tale d. 25. maj 1961 offentligt satte det mål for nationen, at landsætte et menneske på månen inden tiåret var omme. Det lykkedes, som bekendt, i 1969, og det blev en af de virkelig store begivenheder, ikke bare i amerikansk historie, men også i hele menneskehedens historie. På den baggrund er det forståeligt, at Bush gerne ville fortsætte den rejse for ”at forbedre vores liv og løfte vores nationale sjæl”, som han udtrykte det.
Kennedys tale d. 25. maj bliver næsten altid nævnt i samme åndedrag som historien om månelandingen, fordi de to ting hænger naturligt sammen. Kennedy satte et mål for nationen og 8 år senere blev det indfriet. Da Kennedy tog beslutningen om at sende et menneske til månen, iværksatte han et af de største, og dyreste, teknologiske projekter i menneskets historie. Og han havde kun siddet i embedet som præsident i små 5 måneder, da han gjorde det. På dette tidspunkt havde USA, som vi skal se senere, kun opsendt én mand i nærheden af rummet (Alan Shepard til en højde af 187 km) og alligevel tog Kennedy beslutningen om, at sende mennesker til månen, ca. 384.400 km væk.
Det er denne beslutning der er dette speciales omdrejningspunkt.

Månelandingsmodulet "Interprid" er ved at lande på månen. Apollo 12 ekspeditionen, november 1969
"Amerikansk strategi 1969-75" (604 kb PDF format)
En udenrigspolitisk analyse af Nixondoktrinen og det triangulære diplomati belyst især ud fra sino-amerikansk mødereferater og teoretisk behandlet ud fra klassisk realisme og teorien om imperial overbelastning
©  Simon Valentin Mortensen 2001

Fra indledningen:
"“I believe the American people lack the will to do the things necessary... I believe we must get the best deal we can in our negotiations before the Soviets and the United States both percieve these changes”
Så dyster beskrev Nixons nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger USAs strategiske situation i starten af 1970erne. Alligevel stod USA kun 20 år senere tilbage som verdens eneste supermagt. Overdrev Kissinger, eller var USAs strategi i denne periode enestående vellykket?
Det er formålet med denne afhandling at analysere USAs overordnede udenrigspolitiske strategi 1969-75. Perioden 1969-71 bar især præg af USAs forsøg på at reducere det såkaldte imperiale overbelastning. Dette skete primært ved forsvarspolitiske tiltag (introduceret med Nixondoktrinen). Først i 1971 kom der for alvor skred i Nixonadministrationens stormagtsdiplomati. Med tilnærmelsen til Kina blev det ganske kompliceret for Nixon- og Fordadministrationerne at holde sammen på den yderst heterogene antisovjetiske koalition, der omfattede forhandlingsivrige vesteuropæere, internt splittede amerikanere, handlings-lammede japanere og krigeriske kinesere, især fordi der parallelt hermed foregik en amerikansk tilnærmelse til USSR. Meget af afhandlingen kan derfor ses som en analyse USAs bestræbelser for at holde sammen på denne koalition, med særligt henblik på de problemer tilnærmelsen mellem USA og USSR (Detente) skabte for forholdet til Kina."

 

"Neither Confirming Nor Denying" (ca 816 kb PDF format)
 
(c) Michael Boas Pedersen 2001
 
 Fra Indledningen:
 "Målet for specialet er således at give en redegørelse for og analyse af den danske sagsbehandling af allierede anmodninger om atomdrevne og muligt atombevæbnede skibes anløb af danske havne i perioden 1958 til 1971 med særlig henblik på hævdelsen af den danske atompolitik. På baggrund af undersøgelsen gives der endvidere en opfølgende vurdering af den danske regerings udenrigspolitiske råderum i perioden set i lyset af håndteringen af anløbsspørgsmålet. Herunder hører Danmarks forhold til NATO og USA, forholdet til Sovjetunionen, samt de i den forbindelse indenrigspolitiske problemstillinger."

"Atoms for Peace & Pax Americana" (Ca 756 kb PDF format)
 En analyse af USAs fredelige atompolitik overfor Vesteuropa
 
med særligt henblik på Danmark, 1953-1963
 
© Nikoline Ridder Kristensen
2000
 
 
Fra indledningen:
 
"USAs fredelige atompolitik, som den kom til udtryk gennem Atoms for Peace-politikken fra 1953, og som den blev forsøgt gennemført i Danmark, er emnet for denne afhandling. Omdrejningspunktet er altså den fredelige udnyttelse af atomenergi generelt og i Danmark samt USAs syn og indflydelse på samme i perioden 1953-1963. Men i denne periode, hvor den kolde krig rasede, var ikke mange emner uomtvisteligt ‘fredelige’ - i hvert fald ikke i betydningen upolitiske. Den kolde krigs retorik og tankegang blev trukket ned over de fleste tiltag, som rummede internationale relationer, eller på nogen måde kunne ses som en del af kapløbet mellem Øst og Vest. Og det kunne atomkraft i særdeleshed. Dels passede den fredelige udnyttelse af atomenergi ind i den generelle konkurrence-ånd på det økonomiske og teknologiske område. Dels er atomenergien et “dual purpose” område, hvor det er meget vanskeligt rent teknisk at adskille, hvad der udnyttes til militære formål, og hvad der udnyttes til fredelig formål. I det øjeblik et land har atomhemmeligheden, så kan det land teoretisk set bevæge sig ind på listen over militære atommagter. Det spiller på mange måder ind på denne afhandling. Rent praktisk er kildematerialet præget af, at fredelig og militær udnyttelse ikke kan adskilles af vandtætte skotter, hvilket formentlig er grunden til, at der er en del hemmeligstemplede dokumenter involveret. På det indholdsmæssige plan spiller det tveæggede atomsværd den rolle, at de politiske argumentationer bag USAs interesse i dansk atomkraft ikke kan ses som isoleret fredelige, men må ses som en del af den kolde krigs spil. Atom-området var således præget af den kolde krig, både fordi det ikke helt kunne adskilles fra det våbenkapløb, der satte dagsordenen, og fordi det var et prestigefyldt område forskningsmæssigt og økonomisk, og derfor kunne bruges både i propaganda-øjemed og som en form for integrerende faktor indenfor henholdsvis den østlige og vestlige blok."

 

 
"Når småstaten fører stormagtspolitik - et studium i dansk Baltikum politik" (ca. 1 mb PDF format)
 (c) Rasmus Normann Andersen 2001
 
 Fra Indledningen:
 "”De baltiske republikker, såvel som Sovjetunionen generelt, befinder sig i en smeltedigel. Ingen forudsigelser om udviklingen kan være sikre, og vi skylder de baltiske republikker at bevæge os med forsigtighed og undlade store armbevægelser.” (Ellemann-Jensen: 1989)
 Sådan var ordene fra daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i april 1989 på spørgsmålet om dansk støtte til de baltiske landes selvstændighed. Små to år efter, i forlængelse af det mislykkede kup mod Sovjetunionens præsident Gorbatjov, var samme Uffe Ellemann-Jensen den første til at anerkende alle tre landes selvstændighed og med øjebliks varsel sende ambassadør Otto Borch af sted for at oprette diplomatiske forbindelser. Det var ikke alene med til at sikre de tre baltiske landes selvstændighed, men var også begyndelsen til et markant skifte i dansk udenrigspolitik. På de to år, der gik fra Ellemann-Jensens citat, havde Danmark ændret sin Baltikum-politik fundamentalt. Hermed afveg man fra den typiske småstats politik, hvor man ikke blandede sig væsentligt i international politik, ved i stedet at gå forrest på et så højt profileret område som anerkendelsen af tidligere sovjetiske staters uafhængighed. Skiftet i den udenrigspolitiske kurs er blevet fulgt op i de efterfølgende 10 år, og dansk udenrigspolitik har i dag en markant højere profil, der er kendetegnet ved et stigende aktivitetsniveau og et større militært aspekt. Et af de mest dynamiske og helt bærende elementer har gennem hele perioden været Baltikum-politikken. Her har Danmark ikke alene været den nation, der mest aktivt støttede de baltiske landes uafhængighed af Sovjetunionen, men også i genopbygningen af de baltiske lande (herunder opbyggelsen af det politiske og militære system) har Danmark spillet en meget fremtrædende rolle."

 

Alle specialer er lagt ud i formatet PDF. De kan læses med Adobe Reader som kan hentes gratis her: